7 sanselege med baby, som I nemt kan lave derhjemme

7 sanselege med baby, som I nemt kan lave derhjemme

Indholdsfortegnelse

    Babyer behøver ikke en masse avanceret legetøj for at lege. Faktisk kan de mest simple ting i hjemmet være spændende, når de introduceres på den rigtige måde.

    Sanselege handler om at give baby mulighed for at opleve verden gennem syn, hørelse, berøring og bevægelse. Det vigtigste er ikke, hvor meget I når, men at I er sammen om det.

    Her får du 7 simple sanselege, som du kan prøve derhjemme.

    1. Det bløde tørklæde

    Find et let tørklæde eller et stykke stof i en spændende farve.

    Læg baby på ryggen. Før langsomt tørklædet fra den ene side over babys hoved  til den anden, så baby kan følge det med øjnene. Gør det langsomt så baby drejer hoved, og øver koncentration og det at følge noget med øjnene. 

    2. Lyt til forskellige lyde

    Babyer er nysgerrige på lyd.

    Prøv med forskellige ting, der giver blide lyde. Det kan være en rangle, et rasleæg eller en rainmaker.

    Lav lyden til højre side af babys hoved. Vent og se, om baby forsøger at finde ud af, hvor lyden kommer fra. Skift til venstre side.

    3. Spejlleg

    Læg baby foran et sikkert spejl og kig sammen.

    Tal om det, I ser.

    "Der er baby."

    "Der er mors næse."

    "Se dine hænder."

    Det er en helt enkel aktivitet, men kan give masser af kontakt og nysgerrighed.

    4. Mærk forskellige overflader

    Find forskellige materialer med forskellige teksturer.

    En blød stofble, et glat stykke træ, en blød bold eller et tørklæde kan give forskellige sanseoplevelser.

    Lad baby selv undersøge materialerne i sit eget tempo.

    5. Følg legetøjet med øjnene

    Læg baby på maven.

    Tag et spændende stykke legetøj og bevæg det langsomt fra side til side.

    Lad baby følge det med blikket.

    Når baby bliver ældre, kan du placere legetøjet lidt længere væk, så baby får lyst til at række ud efter det.

    6. Sang og bevægelse

    Syng en sang, mens du bevæger baby roligt.

    Du kan klappe forsigtigt i takt, bevæge babyens hænder eller lave små bevægelser med benene. Få evt. mere inspiration til sanglege på vores Instragram med videoer. 

    Babyrytmik handler netop om kombinationen af lyd, bevægelse og kontakt.

     

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 1 år får mulighed for at ligge på maven, når de er vågne, og at de bevæger sig på forskellige måder gennem dagen.

    Det vigtigste er nærværet

    Sanselege behøver ikke være avancerede.

    Det kan være 5 minutter på gulvet med et tørklæde, en rangle eller bare dine hænder.

    Hos Kids Kollektive bruger vi netop en kombination af lyd, bevægelse, farver, teksturer og leg i vores babyundervisning. I webshoppen finder du flere af de produkter, vi selv bruger på vores hold.


    Vil du have inspiration til sanselegetøj, vi selv bruger med babyer? Se vores udvalg af sanselegetøj og produkter til baby.

    Skrevet af Gitte Lundström